Samfundshøjskolen i Søborg

16 januar 2018 kl. 10.00
Anders Ladekarl, Røde Kors:
Røde Kors – altid til stede
Generalsekretær Anders Ladekarl er nok Danmarks mest erfarne organisator af internationalt katastrofe- og nødhjælpsarbejde. Og Røde Kors’ humanitære sociale arbejde i Danmark er vokset enormt gennem de sidste mange år.
Hør hans levende foredrag med afsæt i årelange erfaringer med internationalt og nationalt humanitært arbejde. Og deltag i en åben dialog, hvor du kommer tæt på tsunamier, jordskælv, oversvømmelser, tørke og krige ude i verden og fattigdom/ensomhed i Danmark.

23 januar 2018 kl. 10.00
Aske Krejlgaard, kunstner og social iværksætter:
Et år i The Jungle

Hvad får en ung dansker til at forlade sit trygge liv for at blive frivillig blandt Europas mest udsatte flygtningebørn i Frankrig?
Som social iværksætter startede Aske Ngo’en ”Refugee Youth Service” der tog sig af uledsagede børn i den berygtede flygtningelejr i Calais også kendt som The Jungle. Aske boede et år i flygtningelejren i et telt og det lykkes ham med hjælp fra andre frivillige og organisationer som Red Barnet at tage sig af over 1000 uledsagede flygtningebørn. Hør Askes helt personlige beretning om et år i ’junglen’.

30 januar 2018 kl. 10.00
Jesper Birkler: Fængselspræst
Præst for fangerne i
Nordeuropas mest sikrede fængsel

Som præst i det topsikrede fængsel er Jesper Birkler dagligt sammen med mennesker, som har begået de alvorligste forbrydelser, og som afsoner fængselsstraffe fra nogle få år til forvaring og livstid. I foredraget fortæller han om den ofte barske hverdag blandt rockere og bander, drabsmænd, narkohandlere, røveridømte, voldsmænd og terrordømte, og hvordan det kirkelige arbejde, spørgsmålet om skyld og straf og om håb og længsel, manifesterer sig i denne sammenhæng -en hverdag, som er meningsfuld og teologisk udfordrende!

6 februar 2018 kl. 10.00
Thomas Ubbesen, Journalist i DR
Krig og elendighed - udsendt til den menneskelige lidelse
Thomas Ubbesen har som journalist været udsendt for at dække krige, jordskælv, internationale politiske konflikter, tropiske orkaner og folkemord på fire kontinenter. Thomas Ubbesen har dækket krigs- og flygtningekatastrofer på Balkan, i Mellemøsten, Afrika og Latinamerika og har i det sidste par år rejst sammen med flygtningene hele vejen fra Syrien til asylcentrene i Danmark. Det er der bl.a. kommet bogen ”Good Luck, Habibi – rejser i flygtningestrømmen” (Gyldendal, 2016) ud af, men også en serie stærke oplevelser og refleksioner. Oplev et foredrag, om hvordan journalisten griber opgaven an, når der måske hverken er mobildækning, internet, hotel, mad, vand eller bare el.

Ændringer af mødegange kan forekomme undervejs i forløbet.

  • MødegangDatoTidSted
  • 116.01.201810:00 - 12:00 Søborg Kirkes sal
  • 223.01.201810:00 - 12:00 Søborg Kirkes sal
  • 330.01.201810:00 - 12:00 Søborg Kirkes sal
  • 406.02.201810:00 - 12:00 Søborg Kirkes sal
Holdnr.
181-100
Startdato
16.01.2018
Slutdato
06.02.2018
Ugedag
tirsdag
Tidspunkt
Kl. 10:00 - 12:00
Underviser
Ikke oplyst
Adresse
Søborg Kirkes sal, Frødings Alle 2, 2860
Lokale
Sognegården
Holdtimer
8,00
Mødegange
4
Pris (DKK)
200
Almen
 
150
Pensionist
 
150
Ledige
 
150
Efterlønner