Samfundshøjskolen i Søborg


Tirsdag den 18/1 2022 kl. 10.00:  Mogens Lykketoft: FN -  i verdens tjeneste
Mogens Lykketoft fortæller engageret om sin tid i New York under sit formandskab for den 70. generalforsamling i FN, 2015-2016. Vi hører om arbejdet og hans hverdag som formand. Foredraget er også en kort introduktion til FN som organisation, og de udfordringer verdenssamfundet står over for - ikke mindst set i lyset af de seneste års terrorhandlinger, miljøudfordringer og chokerende valgresultater. Verden står over for en lang række udfordringer f.eks. klimaforandringer, miljøkatastrofer, rystende fattigdom og ulighed, krige og terror, der simpelthen ikke kan overkommes medmindre nationerne arbejder sammen og i den sammenhæng er FN uundværlig. I dette foredrag giver Mogens Lykketoft et enestående og topaktuelt indblik i FN´s vigtige arbejde for de 17. verdensmål og sætter dem i et historisk perspektiv. 
Tirsdag den 25/1 2022 kl. 10.00: Viggo Fischer: Kina - den truende stormagt
Oplægget sætter fokus på de stadig mere alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og de grusomheder, der møder de kinesere, der går imod undertrykkelsen. Viggo Fischer sætter udfordringen i europæisk sammenhæng. EU er i defensiven over for Kina, økonomisk og politisk. Viggo Fischer har gennem rejser til Kina, senest i 2018 skaffet sig en dyb indsigt i området. Han har i årevis været aktiv i debatten om Kina og er gået klart imod undertrykkelsen i Tibet.
Viggo Fischer har været Folketingsmedlem og bl.a. været formand for Folketingets Udenrigsudvalg,  Folketingets Sikkerhedspolitiske Udvalg og Delegeret ved FN’s generalforsamling                                                                                             

Tirsdag den 25/1 2022 kl. 10.00: Viggo Fischer: Kina - den truende stormagt

Oplægget sætter fokus på de stadig mere alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og de grusomheder, som møder kineserne, der går mod undertrykkelsen. Viggo Fischer sætter udfordringen i europæisk sammenhæng. EU er i defensiven overfor Kina, økonomisk og politisk. Viggo Fischer har gennem rejser til Kina, senest i 2017 skaffet sig en dyb indsigt i området. Han har i årevis været aktiv i debatten om Kina og gået klart mod undertrykkelsen af Tibet. Viggo Fischer har været Folketingsmedlem, formand for Folketingets Udenrigsudvalg, og det Sikkerhedspolitiske udvalg samt delegeret ved FN's Generalforsamling.

Tirsdag den 1/2 2022 kl. 10.00: Ida Riegels: 1000 km cykel med cello                 

Mød cellist og cyklist Ida Riegels til en koncert med fortælling.
Ida er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun har gennem de seneste år etableret sig som cyklende cellist og blev i foråret 2020 tildelt Danmarks Radios pris “Årest Ildsjæl”.
På programmet er Bachs musik for solo cello og en håndfuld kompositioner af Ida Riegels, som er skrevet med inspiration fra oplevelser på hendes mange koncertrejser.
Undervejs i koncerten vil man også kunne høre om Idas 1.000 km lange koncertrejse på cykel op gennem Europa, og om en tur hele vejen gennem Danmark med celloen på bagagebæreren i 2019.                                                     


Tirsdag den 8/2 2022 kl. 10.00:  Ole Fogh Kirkeby:

Hvordan kan vi tale om robusthed i liv og ledelse uden at sætte sensitiviteten, empatien og fantasien over styr?  Ole Fogh Kirkeby, f. 1947, er mag. art og Dr.phil., og professor i Ledelsesfilosofi ved CBS og direktør for Center for Kunst & Lederskab. Han har gennem de sidste femten år udviklet en filosofisk teori om begivenheden som centrum i vort liv.

Ole Fogh Kirkeby vil komme med et oplæg og vil efterfølgende lægge op til debat, hvor vi debatterer emnet robusthed

Tirsdag den 15/2 2022 kl. 10.00: Valgerdur Hvidt Larsen,                                                                         Hvad laver Folkekirkens Nødhjælp - nytter det? Efter 12 år i organisationen har 'Valla' Hvidt Larsen et indgående kendskab til den brede indsats, som Folkekirkens Nødhjælp bidrager med til verdens udsatte mennesker. Men 2-3 årlige besøg i projekterne rundt omkring i hele verden får vi en førstehåndsberetning om udfordringer og succeser på vanskeligt arbejsdsfelt.                                                                                                  

Tirsdag den 22/2 2022 kl. 10.00: Preben Kok: Arvegods 
Har den ældre generation glemt sin rolle som vise gamle og er i stedet endt som forpustede unge?
I sin nye bog Arvegods – giv visdom videre-  kritiserer pensioneret sygehuspræst Preben Kok sin egen generation for at have forsømt at videregive et langt livs opsparede erfaringer og indsigter. Han spørger: Har vi virkelig ikke noget arvegods, som de unge bør arve efter os? Med en klog, kærlig og kontant opsang til tidens menneske giver han et solidt stykke arvegods videre.
 
 


                                                                                                                                         



                                                                                                                                                                                                                          


 


Tir18.01.202210:00-11:30
Tir25.01.202210:00-11:30
Tir01.02.202210:00-11:30
Tir08.02.202210:00-11:30
Tir15.02.202210:00-11:30
Tir22.02.202210:00-11:30

Kursusnummer
202-100

Første mødegang
Tir 18.01.2022 10:00-11:30

Sidste mødegang
Tir 22.02.2022 10:00-11:30

Underviser
Forskellige Foredragsholdere

Undervisningssted
Søborg Kirkes sal
Frødings Alle 2
2860 Søborg

Lokale
Sognegården

Pris

200,- Almen
150,- Pensionister

Del på Facebook


FO Gladsaxe
Frødings Alle 8
2860 Søborg

Telefon: 4444 1117

Mail: gladsaxe@fo.dk

Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag 10 - 14, Personligt fremmøde på kontoret: tirsdag kl. 15.00 - 17.00

Medlem af Fora