Familieyoga for familier med særlige behov

6-10 år



Yoga for familier med særlige behov (1 Barn + 1 voksen), Aldersgruppe: 6-10 år

Yoga er en fantastisk måde at opleve sin krop og sine sanser i fællesskab med andre – uanset udviklingstrin og særlige behov. Dette hold er en mulighed for at udforske yoga sammen med sit barn med særlige behov uden at blive overstimuleret i hverdagen. Holdet ligger om søndagen ca en gang om måneden og er en del af en række på 3 hold henover efteråret 2024 - man kan vælge at deltage i en enkelt, to eller alle tre. Man tilmelder sig holdene enkeltvis. 

På dette lille hold skal vi udforske og udvikle fælles opmærksomhed, kropsforståelse, sanseapparatet, motorikken og balancen mellem ro og uro i kroppen og sindet. Der vil være en høj grad af forudsigelighed, visualisering og mange gentagelser, så det er trygt og genkendeligt for barnet at deltage. Dette hold henvender sig primært til familier, hvor barnet har et psykisk handicap, fx Downs Syndrom, Autismespekrumforstyrrelse eller andet.

Fysisk mobilitet en forudsætning for at kunne deltage på dette hold.

Holdet er et hensyntagende lille hold, og den voksne vil derfor blive bedt bekræfte skriftligt, at barnet har særlige behov. Det gøres på holdet på en blanket, som læreren har. Den bruges til at opnå et ekstra tilskud, så vi kan sikre at holdene er små og rolige hold.

Om underviseren Liv Bengtsson:

Jeg er uddannet yogalærer samt pædagog i 2012 og har de sidste 8 år arbejdet med børn og unge med særlige behov. Jeg er desuden certificeret børneyogalærer fra LilleYogahus i 2017 med overbygningen “Det samlede barn” (2021), som er en efteruddanelse i yoga for børn med særlige behov. Jeg har altid inddraget børneyogaen i mit arbejde som pædagog med både de helt små børn, de store teens samt i mit arbejde med børn med særlige behov.

Jeg er optaget af, hvordan vi gennem yoga kan styrke alle børns kropsforståelse, motorik, sanseintegration, selvomsorg og sociale empati. Gennem øvelser for både kroppen og sindet får børn og unge forståelse for deres egne og andres følelser, en øget styrke både fysisk og psykisk og et udviklet sprog for behov og følelser. Desuden er familieyoga bare virkelig sjovt, en god fælles oplevelse og kilde til store grin og grundlæggende glæde. Både skønt for børns og unges fællesskaber og for dejlige fælles oplevelser i familien.

Holdet er et hensyntagende lille hold, og den voksne vil derfor blive bedt om at underskrive en erklæring om, at familien pga. af særlige udfordringer ikke kan deltage på et stort, almindeligt hold. 

 


Kursusnummer
242-993

Dato og tid
Søn 24.11.2024 11:30-12:30

Underviser
Liv Astrid Bengtsson

Pris

110,- Almen

Del på Facebook


FO Gladsaxe
Frødings Alle 8
2860 Søborg

Telefon: 4444 1117

Mail: gladsaxe@fo.dk

Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag 10 - 14, Personligt fremmøde på kontoret: tirsdag kl. 15.00 - 17.00

Medlem af Fora